Kystlandets fodboldklub
Regionens største klub har til huse på Langmarksvej i Horsens. Her trækker de lokale helte i den gule trøje og kæmper for byens og lokalområdets ære. Stemningen på lægterne er i top, og som turist bør du unde dig selv at troppe op til kamp, og mærke den sjæl og ånd, som kendetegner klubben og dens fans. Her er der mere end tre point på spil. Følelserne og stoltheden er til at tage og føle på. Hele byen står sammen om at bringe byens drenge tilbage i landets bedste række, hvor de hører til.
Som tilskuer vil du opleve stemning, underholdning, spænding og gode forhold. Og så får du en autentisk lokal oplevelse, hvor områdets værdier og kultur skinner igennem.
Sammenhold, stolthed og hårdt arbejde
Hos AC Horsens er er man klar over, at resultaterne ikke kommer af sig selv, men kun gennem hårdt arbejde på træningsbanen såvel som på stadion. Fællesskabsfølelse og viljen til sejr har bragt klubben langt – og det er værdier som man deler med lokalsamfundet i den gamle industri- og arbejderby Horsens.
Med nye amerikanske ejere er ambitionsniveauet steget markant hos AC Horsens og de sportslige muligheder ligeså. Klubben vil være en fast bestanddel af toppen af dansk fodbold og er nu i en transitionsfase mod storhed. En rejse, der er spændende at følge fra tilskuerpladserne.
Køb din billet
På denne side kan du købe billet til de kommende hjemmekampe med AC Horsens.
GULE GULE GULE
Skal du være helt klar til kamp? Så skal du da iklædes byens farver. På denne side kan du købe merchandise, så du er klar til at støtte op om AC Horsens på tribunen. Du kan også købe trøjer m.m. udenfor Nordstern Arena i forbindelse med kampe.
Opdateret af: Destination Kystlandet | info@kystlandet.com