Det Lille Røgeri

Afstand: 7.83 Km

 | +45 75 78 28 85 |  detlilleroegeri@gmail.com |  Hjemmeside | 
I Voervadsbro ved Gudenåen ligger Det Lille Røgeri - en butik med et stort udvalg af røgvarer og fiskespecialiteter lavet fra bunden og uden tilsætningsstoffer. Her kan du få frisk fisk og røgvarer, som vil få dine smagsløg til at danse. Og du kan også købe takeaway til den hurtige sult.

Frisk fisk – langt inde i land

Midt i Bakkelandet, omgivet af store naturattraktioner og med Gudenåen løbende lige i baghaven, ligger denne kombinerede fiskerestaurant og butik.

I Det Lille Røgeris butik kan du købe omhyggeligt udvalgte varer, som er lavet fra bunden og uden tilsætningsstoffer. Vælg mellem blandt andet røget laks eller ørred, hjemmelavede fiskefrikadeller eller krebsehalesalat.

Fisken er røget i egen ovn, som er over 30 år gammel. Det er med ovne som med god vin – de bliver bedre med alderen. Derfor har fisk, der er røget i en gammel ovn en særlig intens og kraftfuld smag.

Du kan desuden også finde andre specialiteter som røget svinemørbrad og øl fra det nærliggende Virklund Bryghus.

 

Tag specialiteter med ud i naturen

Voervadsbro ligger tæt på forskellige populære attraktioner og picnic-spots i Bakkelandet – for eksempel Den Genfundne Bro, Sukkertoppen og Klostermølle. På en naturudflugt i området er det oplagt at kigge forbi Det Lille Røgeri og købe en frokostbox med 6 forskellige specialiteter.

Der sælges desuden også et udvalg af færdigretter og anden takeaway til den nemme sult.  

Du er velkommen til at nyde maden fra butikken ved de udendørs borde i gården.

 

Sæt dig til bords til fiskebuffet

På få udvalgte dage kan komme til Det Lille Røgeri's populære fiskebord, hvor der vil være et overflødighedshorn af lækker friskrøget fisk og andre specialiteter i butikken. På denne side kan du se fremtidige datoer for fiskebordet. 

 

En del af Kystlandets food map

Det Lille Røgeri er en af mange spændende lokale fødevareproducenter i Kystlandets område. Du kan finde inspiration til flere lokalproducerede kvalitetsspecialiter på Kystlandets food map.

 



Opdateret af: Destination Kystlandet  | info@kystlandet.com
Friske røgede fisk hos Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Disk med røgede fiske hos Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Røget laks side lige fra rygeovnen hos Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Glade ansatte hos Fiskebutik Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Fiskefrikadeller bliver stegt hos Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Frisk laks bliver røget hos Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Røgede laks med forskellige krydderier hos Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet
Kaffelikør fra Det Lille Røgeri Fotograf: Destination Kystlandet Copyright: Destination Kystlandet