Sdr. Vissing Kirke

Afstand: 7.09 Km

| +45 75 78 23 94 |

Denne romanske kirke fra slutningen af 1100-tallet rummer to ganske interessante runesten fra Vikingetiden. Den ene af disse, Dronning Toves runesten, er blandt de vigtigste danske runesten. Derudover domineres det flotte kirkerum af interessante og dekorative kalkmalerier.

En historisk kirke i et historisk område

Sdr. Vissing ligger i den sydlige del af Søhøjlandet, nær Gudenåen og store søer som Salten Langsø og Mossø. I den frodige og bakkede landbrugsjord omkring byen er der mange gravhøje, som indikerer, at der her var været beboelse meget langt tilbage i tiden. Byens kirke er fra omkring 1175 og tilhører dermed det store antal romanske kirker, som blev bygget i denne periode, hvor Vikingetidens trækirker blev erstattet af nye kristne stenkirker. Kirken er relativt stor for en landsbykirke fra denne tid, hvilket også indikerer, at byen på denne tid har haft en vis status.

Sdr. Vissing ligger i et område, hvor der historisk har været mange klostre, og i middelalderen tilhørte kirken det nærliggende Vissing Kloster. Da dette blev nedrevet i 1420, blev kirken lagt ind under Århusbispen, dog til stor utilfredshed hos Voer Kloster, som gjorde krav på kirken. Det endte med stor strid, og både kongen og paven blev involveret. Ved reformationen inddrog kongen alle danske kirker, og kirken blev lagt ind under Skanderborg Slot. Senere blev kirken solgt mellem en række velstående private ejere, indtil den i 1910 overgik til selveje.

Om Sdr. Vissing Kirke

Som mange andre kirker fra den tid, består Sønder Vissing Kirke af oprindeligt romansk skib og kor, mens det gotiske tårn og våbenhuset blev tilføjet sidst i 1400-tallet. Kirken fremstår smuk og hvidkalket omgivet af en flot kirkegård. De oprindelige dele af kirken fra 1100-tallet inkluderer blandt andet indgangene i syd og nord, hvor nordindgangen er omgivet af søjler, samt døbefonten.

Selve kirkerummet er varmt og lyst. Øjnene retter sig hurtigt mod de markante kalkmalerier fra slutningen af 1400-tallet. Som det ofte var tilfældet i renæssancen, havde kalkmalerierne en dekorativ funktion, der følger kirkens linjer, Dette giver et visuelt smukt kirkerum, hvor malerierne giver et flot modspil til de hvidkalkede vægge. Der er dog også bibelske motiver afbilledet, bl.a. af Sankt Jørgen, som besejrer en drage.

De to runesten

Kirkens mest kendte inventar er dog uden tvivl to runesten, som er placeret i henholdsvis kor og våbenhus. Stenene har formentlig stået på toppen af gravhøje, hvor kirken i dag ligger. Stenene stammer fra perioden 950-1000 i Vikingetiden med tekst fra det yngre runealfabet.

Den første runesten har en ganske interessant beskrivelse, som har givet vigtig viden om Danmarks historie. Den oversatte tekst på stenen lyder: ”Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor”. Teksten indikerer, at Harald Blåtand i 900-tallet giftede sig med en vendisk prinsesse ved navn Tove, hvis far herskede over abodriterne i området, som i dag kendes som Oldenburg. Toves relation til Harald Blåtand er udelukkende kendt fra stenen i Sønder Vissing. Stenen indikerer, at Harald Blåtand har huseret i området, og andre historiske fund tyder på, at området omkring Sdr. Vissing har spillet en rolle i tiden omkring kristendommens udbredelse i Danmark. Dette kan også forklare de mange klostre, som historisk var i området.

På den anden sten står der ”Toke gjorde disse kumler efter sin fader Abe (Ebbe), en klog mand”. Navnet Toke fremgår på rigtig mange danske runesten, og var det mest populære herrenavn på denne tid. I Gylling Kirke står også en runesten opstillet af en Toke, men det er ikke den samme person.

Denne runesten er samtidig skålsten, hvilket vil sige, at stenen blev benyttet rituelt som kultsten for mere end 3.000 år siden. De skålformede huller er særdeles synlige i stenen.