Galgebakken
Afstand: 14.02 Km
Omkring Galgebakken mellem Ry og Skanderborg finder du en alletiders afmærket vandretur i det lyngklædte område. Turen kan kombineres med en række andre vandreruter. Tag eksempelvis en afstikker igennem fårehegnet til Musebakke, hvor der er flot udsigt over Mossø og Sukkertoppen.
Opdateret af: Danmarks Smukkeste | turist@skanderborg.dk
Fra Mølle- og Træskomuseet i Gl. Rye starter den afmærkede vandretur til det lyngklædte område omkring Galgebakken, der ligger 101 m. over havets overflade. Fra den afmærkede sti kan man gøre en afstikker ind i fårehegnet til Musebakke. Herfra er der flot udsigt over Mossø og området omkring Sukkertoppen.
Stien snor sig videre gennem landskabet, over Salten Å til Klostermølle.
De lyngklædte bakkedrag er delvist ryddet for selvsåede træer. Som et led i hedeplejen er der indhegnet et område, der afgræsses med får. Der er fri adgang på hedearealerne også inden for fårehegnet.
Se kort over området, og Gl. Rye, her.
Opdateret af: Danmarks Smukkeste | turist@skanderborg.dk