Sagnet fortæller, at Sct. Søren var en bondedreng, der løb fra "plov og bondehors", blev munk, senere præst og døde som Biskop i Køln omkring år 400.
Der har på stedet ligget en romansk granitkirke, som hurtigt blev for lille; men på grund af helbredelser ved kilden, gav pilgrimmene store gaver til kirken og i løbet af 1400-tallet blev den beskedne kirke udvidet med et tresidet korparti, korsarme med tresidede apsider og det nuværende langhus samt ved korets østende et nyt tårn.
Kirken opnåede domkirkestørrelse med en længde på 52 m og en bredde over korsarmene på 33 m.
Valfarterne til kilden ophørte med indførelsen af Reformationen i 1536 og kirken forfaldt stille og roligt. Tårnet, korsarmene og de tre østligste hvælvingsfag blev nedbrudt fra midten til slutningen af 1600-tallet. Man kan dog stadig fornemme dens storhed, når man befinder sig i den beskedne landsby.
Det nuværende tårn, som er adskilt fra skibet, blev opført i 1912. Tårnuret stammer fra Frederiksborg Slotskirke.
Af det katolske inventar er kun røgelseskar og et sengotisk krucifiks bevaret.
I korets væg er indmuret to store ligsten: Den ene over biskop Sven i Århus, som var Øm Klosters grundlægger, og den anden over den næstsidste abbed i Øm, Peder Sørensen
Hør 1001 fortælling om Sct. Sørens Kirke her:
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/sct-soerens-kilde
Opdateret af: Danmarks Smukkeste | turist@skanderborg.dk
Fotograf: VisitAarhus Copyright: VisitAarhus