Turistbåden M/S Dagmar
Afstand: 21.65 Km
En tur med turistbåden M/S Dagmar er en af de bedste måder at opleve søen på. Turen tager dig forbi idylliske landskaber, og samtidigt har du mulighed for at opleve de omkringliggende attraktioner. Du har nemlig lov til at stoppe op ved de enkelte anløbsbroer, for derefter at tage den næste tur på samme billet.
Du kan selvfølgelig også vælge at blive på båden for at slappe af og nyde udsigten til søen og dens omgivelser. Undervejs kan du købe kolde og varme drikkevarer, samt is og lækre snacks.
Gennem bådens højtalere vil der blive fortalt om søens og omgivelsernes historie. Turen vil også give dig mulighed for at spotte det forskellige dyreliv, som lever i og omkring søen.
En dagstur til Skanderborg kan således være en rigtig god mulighed for at kombinere natur, kultur og gode oplevelser.
Sejlads siden 1869
Siden 1869 har der været turbådssejlads på Skanderborg Sø, hvor byens befolkning samt talrige turister fra hele Danmark har nydt den storslåede natur, der omgiver Jyllands næststørste sø.
Praktisk information
Periode og afgang
I 2024 afgår første afgang med Dagmar lørdag den 4. maj, mens sidste udkald er lørdag den 28. september.
Start og slut
Turen starter og slutter ved Kulturhuset Parkvej 10, 8660 Skanderborg.
Bestil billet på forhånd
Bestil billet på forhånd, hvis du vil være sikker på at der er plads.
Bestil her.
Handicapadgang
M/S Dagmar har ældre og handicapvenlige adgangsforhold.
Grupper og events
Uden for fartplanen kan M/S Dagmar chartres til private arrangementer, herunder bryllupper, konfirmationer, firmature eller polterabender.
Passagerkapaciteten er 73 personer.
Se, hvad andre deler på Instagram
#msdagmar #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste
Opdateret af: Danmarks Smukkeste | turist@skanderborg.dk