Boringholm middelalderborg-ruin

Afstand: 9.80 Km

Ved Boring Sø nær Rask Mølle ligger ruinerne af en ganske usædvanlig borgkonstruktion fra 1300-tallet. Borgen blev nemlig opført midt i en sø, og var lavet udelukkende af træ. Borgen er for længst væk, og i dag er der ikke meget at se, men du kan få adgang til banken midt i søen fra en plankebro fra fastlandet.

Resterne af en unik borgruin ved Gudenåen

Ved landsbyen Boring nær Rask Mølle ligger Boring Sø (også kendt som Rask Mølle Sø). I dag er søen drænet og fremstår som et mosedrag omgivet af skov, enge og opdyrkede arealer, men i middelalderen var her en større, lavvandet sø. På en banke midt i søen blev her anlagt en større træfæstning i 1368.

Før fæstningen kunne bygges måtte man forstørre banken ved at fylde jord på mere end 2000 nedgravede pæle. Selve borgen var omkranset af bolværk og spunsvægge, og for at komme ud til borgen måtte man passere en af to broer på op mod 50 meters længde. Det primære forsvar lå i den omkringliggende sump.

Borgen blev udvidet til tredobbelt størrelse i 1380 og bestod af fire bindingsværksbygninger, hvoraf hovedbygningen var firfløjet.

En borg fra en kaotisk tid

Med sin beliggenhed midt i en sø er det tydeligt, at sikkerheden var i højsædet, da man byggede Boringholm på et ganske ufremkommeligt sted. 1300-tallet var en særdeles kaotisk og urolig tid i Danmark, og netop i perioden, hvor borgen blev bygget, var situationen værst. Her i slutningen af Valdemar Atterdags regeringstid gik den jyske adel til angreb på kongen med borgerkrigslignende tilstande i landet. Det er uvist om Boringholm tilhørte kongens støtter eller fjender. Man ved, at borgen tilhørte Margrethe 1 i 1406, og det var formentlig på den tid at borgen blev forladt og brændt efter en relativt kort levetid.

Denne del af Gudenåen, øst for Tørring, var i gammel tid særdeles ufremkommelig med sine kærområder og moser. Netop her var derfor ganske gode muligheder for at sikre sig med et forsvarsværk, og der findes rester efter flere borge i Gudenå-området fra denne tid. I det dengang urolige danske samfund skulle alle forsvare sig, da uroligheden også viste sig gennem plyndringer. En bro førte til Boringholm fra landsbyen Boring, og det er ikke utænkeligt, at byens borgere rykkede hertil ved særlige trusler.

Ved udvidelsen af Boringholm i 1380 kom borgen til at have et hovedgårdslignende udtryk, der indikerer en vis rigdom. Det formodes, at borgen blev erstattet af den nuværende hovedgård Rask.

Hvem boede på Boringholm?

Boringholm blev udgravet i starten af 1900-tallet, og fundene gav stor viden om livet på borgen. Under udgravningen blev der gjort et væld af fund, blandt andet af sværd, skjolde og sporer, der giver et enestående indblik i den middelalderlige ridderstands udrustning. Det vidner i høj grad om fæstningens store fokus på forsvar. I mosen ved Boring Sø er der formidable bevaringsforhold, og det har betydet, at man også har fundet velholdt organisk materiale som bygningstømmer, tønder, redskaber og lædersko. Alle disse fund fra Boringholm indtager en vigtig plads i dansk middelalderforskning. Ved borgen blev også fundet en af Nordeuropas mest betydningsfulde samlinger af vogndele fra 1300-tallet. Alle genstandene ligger i dag på Nationalmuseet.

Fundene indikerer, at Boringholm var beboet af både mænd, kvinder og børn. Her var der borgere fra forskellige sociale lag inklusive højtstående militærfolk. Her blev levet et helt almindeligt hverdagsliv med spor efter landbrug, madlavning og fritidsaktiviteter. Selv i urolige krigstider skulle livet leves.

Vil du besøge Boringholm?

Der er ikke mange synlige spor efter Boringholm i dag, men der er adgang til den gamle banke i søen via en plankebro. Du kan parkere bilen ved den lille p-plads ved Raskvej 52. Cirka 100 meter vest for parkeringspladsen fører en sti ind til området. Der er en infotavle med information om Boringholm ved indgangen til stien.

Boringholm ligger 500 meter fra Aale Teltplads, og hvis du er på kanotur på Gudenåen, er der mulighed for landgang ved lejrpladsen, få minutters gang fra Boringholm.